79 / 480
De dermatologiske Afdelinger
Ved
Overlæge, Professor, Dr. med. Svend Lomholt
Et Tilbageblik paa Hudklinikens Udvikling i de sidste 25 Aar vil vise en
meget stærk Udvikling. Den giver sig et tydeligt Udslag i Tilgangen af nye
Patienter. Den var i 1921 ca. 1500, men steg til det tidobbelte i 1945. Det maa
dog bemærkes, at i de senere Aar, hvor Stigningen har været stærkest, har
forholdsvis mange Tilfælde været af relativ let Karakter.
Lægepersonalet er i samme Tidsrum blevet fordoblet, og ogsaa Antallet af
Sengepladser paa Afdelingen er steget stærkt, først ved Indvielsen af det store
nye Kysthospital i 1921, som gav ca. 70 Sengepladser, og senere ved Opret
telsen af en særlig Hudafdeling med 32 Sengepladser i den tidligere Klinik
for indre Sygdomme. Vi raader nu over ialt mindst 100 Sengepladser.
Hvad det systematiske (det saakaldte »videnskabelige«) Arbejde angaar, vil
det være rimeligt at betragte fire adskilte Omraader, nemlig 1) den lokale
Finsenlysbehandling, 2) den universelle Finsenlysbehandling, 3) anden Straale-
behandling, og endelig 4) Emner af anden Art.
For ikke at trætte med Navne og mange Litteraturhenvisninger vil der for
de enkelte Emners Vedkommende blot med Tal blive henvist til den fuldstæn
dige Liste over Institutets Publikationer Side 437 ff.
Behandling med koncentreret Kulbuelys.
Den klassiske Finsenbehandling havde givet smukke terapeutiske Resultater,
men dens Ulemper var stadig dens Langvarighed og relative Kostbarhed. Der
er derfor sat et meget betydeligt Arbejde ind paa i Aarenes Løb at forbedre
Behandlingen, stadig dog indenfor de af Niels Finsen angivne Retningslinier,
*navnlig gøre den mere intentiv og nemmere.
Den første Indsats skyldtes
H. Haxthausen,
som indførte det fra Kromayer-
lampen kendte Blau-Uviolglas som Filter i Koncentrationsapparaterne til en
Lampe, som brændte med 100 Ampere. Hermed opnaaedes utvivlsomt en For
stærkning af Virkningen, men Bestraalingsfeltet maatte gøres mindre, og i
øvrigt viste det sig, at Lamper med den meget store Strømstyrke var noget
besværlige at arbejde med.
Man forsøgte derfor ad andre Veje, først ved at øge det Vandlag paa ca.
30 cm, som Finsen havde brugt som Varmefilter i sine Koncentrationsapparater,
til ca. 90 cm. Dette gav en Varmenedsættelse paa ca. 33 %, inden de ultra
violette Straaler blev svækket.
Dette gjorde det muligt at forøge Bestraalingsintensiteten. Dette lykkedes
79