Flere af Afdelingens Reservelæger har i større Monografier (Doktordispu
tatser) behandlet herhen hørende Emner; her kan nævnes
Bierring’s »Spon-
dylitis tubercnlosa« 1934. Agerholm-Christensen’s:
»Lokalbehandlingen af Cox-
itis tubercnlosa« 1942. Chievitz’
har i flere Arbejder behandlet dette Emne, og
i Hausmann’s »Handbuch der Lichttherapie« 1927 givet en større Fremstilling
heraf.
Kristjansson
har i sin Disputats: »Den kirurgiskeTuberculose i Barnealderen«
1930 taget det meget vigtige Spørgsmaal om Smittekilden ved kirurgisk T11-
berculose op til Undersøgelse, og baade klinisk og bakteriologisk vist aaben
Lungetuberculose i Omgivelserne som Aarsag.
Johannes Meyer
har benyttet Patientmaterialet som Udgangspunkt for sit
store Arbejde: »Tuberculose als Organsystemerkrankung«, Acta Tuberculosa
Scandinavica 1935.
I Terapien er ogsaa nye Veje forsøgt. Efter Opfordring af Holger Møllgaard
forsøgtes Sanocrysin meget indgaaende ved Knogle- og Ledtuberculose, men
desværre med negativt Resultat baade ved oral, subcutan og intraateriel Injec-
tion, hvad der er gjort Rede for i »Chemotherapy of Tuberculosis« 1924 og
paa »Dansk medicinsk Selskab«s Møde 1925. Senere prøvedes efter Opfordring
af den danskfødte
George Dreyer
(Oxford) Helbredsforsøg med hans formol -
behandlede Tubercelbaciller, men disse var ogsaa uden Resultat, det samme
gælder Walbum’s Metalsalteterapi.
Til Afdelingen har der hele Tiden været knyttet et
Ambulatorium,
der
stadig har været stærkt benyttet af de praktiserende Læger, og som for disse
i stor Udstrækning har fungeret som Diagnosestation.
Erfaringen har vist, at paa en Afdeling, der kun rummer kirurgisk Tu
berculose, vil, hvis den ikke er overordentlig stor, den operative Virksomhed
være saa ringe, at den ikke kan holde Personalet i den fornødne Træning; dette
er modarbejdet dels ved, at der hele Tiden paa Institutet har været et Afsnit
for almindelig Kirurgi, og dels ved, at Radiumstationen siden 1922 har haft
sine Bygninger her paa Grunden, og Institutets Overkirurg har været Radium
stationens Kirurg, og Operationerne er foretaget paa Institutets Operations-
afdeling, der i 1938 fik en meget tiltrængt Nybygning.
Da Afdelingens tidligere Reservelæge Johannes Meyer blev Overlæge paa
Refsnæs Kysthospital 1937, stod det omtalte Forhold ham klart, og der blev
truffet den Ordning i 1941, at de Patienter, der skal opereres, bliver overført
til Finsensinstitutet, omvendt foregaar Indlæggelse til Refsnæs gennem Insti
tutet, hvor Undersøgelserne foretages, ligesom mange af de chroniske Patienter
overflyttes til Sanatoriebehandling paa Refsnæs; Johannes Meyer er hver Uge
et Par Dage her paa Afdelingen, saa der er saaledes knyttet en værdifuld
Vekselvirkning mellem de to Institutioner.
84




