11 / 153
3
I Løbet af en Menneskealder, fra 1860—95, er Ind
byggerantallet i de gamle Kvarterer af den indre By
(Kristianshavn ikke medregnet) aftaget fra 114,000 til
88,000; til Gengæld har der saa rejst sig hele nye Kvar
terer, saaledes Gammelholm indenfor de gamle Voldgrænser
med c. 8,000 og Voldkvartererne med c. 42,000 Beboere,
og i samme Tidsrum er Forstædernes Befolkning tiltaget
fra 24,000 til 175,000 og Indbyggertallet i Frederiksberg,
Utterslev og Sundbyerne, hvilke Byer paa en vis Maade
maa regnes med blandt Forstæderne, voxet op fra en halv
Snes Tusinde til mellem 70,000 og 80,000.
Københavns Udvikling er foregaaet i Spring. Holder
man sig til det 19de Aarhundrede og deler Tidsrummet
mellem den første og sidste Folketælling i to omtrent lige
store Tidsrum, 1801—45 og 1845—95, er Befolkningen i
det første steget fra c. 101,000 til 127,000 eller med om
trent en Fjerdedel; i det anden fra 127,000 til 334,000
eller mere end U/2 Gang fordoblet. Stigningens relative
Styrke i de to Perioder kan udtrykkes ved en gennemsnitlig
aarlig Befolkningstilvæxt paa henholdsvis c. V2 og c - 2 pCt.
Betragter man imidlertid de 50 Aar, der gaa forud for
Folketællingen d. i. Februar 1895, noget nærmere, viser det
sig, at Befolkningen indenfor dette Tidsrum ingenlunde er
tiltaget jævnt. Perioden fra 1845—55, der omfatter den første
slesvigske Krig, udviser en gennemsnitlig aarlig Befolknings
tilvæxt paa c. U/4 p C t.; men denne stiger til c. U/2 pCt. i
1:855—
7
°> ti1 c - 2V2 pCt. i 1870—80, til c. 3V2 pCt. i 1880
— 85. Dermed er Kulminationen naaet, og den aarlige
Befolkningstilvæxt gaar nu hurtigt tilbage til c.
2
1U
pCt. i
1885—90 og lidt over i Vi pCt. i 1890—95.
Befolkningstilvæxten afhænger som bekendt af Fødsler
nes Overvægt over Dødsfaldene samt Indvandringsover
skuddet. For de 25 Aar, som gaa forud for Folketællingen
1
*