14 / 153
6
til 10,1 i 1880—84, men atter faldt til 9,0 i 1885— 89 og
8,0 i 1890—94.
De T ræk, der karakterisere Befolkningens Sammen
sætning efter Køn og Alder i de store Stæder i Modsæt
ning til de mindre Byer og Landet, navnlig de produktive
Aldersklassers og Kvindekønnets stærke Overvægt, genfinder
man i udpræget Grad i København; de skyldes for en
væsenlig Del den Indvandring, der finder Sted udefra af
de produktive Aldersklasser, særlig blandt Kvinderne; og
denne har jo til Tider for Københavns Vedkommende været
ret betydelig. A f Hovedstadens 334,000 Indbyggere efter
Folketællingen i 1895 vare c. 154,300 eller 46,2 pCt. fødte
udenfor København eller tilstødende Kommuner.
A f Københavns hele Befolkning d. iste Februar 1895
faldt 30,4 pCt. paa Personer under 15 Aar, 7,s pC t paa
6oaarige og derover, medens de i økonomisk Henseende
produktive Aldersklasser fra 15 til under 60 Aar udgjorde
61,s pCt. af det hele Tal. Som Modsætning kan anføres,
at i Landdistrikterne repræsenterede Bårne- og Oldinge
alderen efter Folketællingen i 1890 henholdsvis
3 5 , 5
og
1i,i pCt. af hele Befolkningen, medens der kun blev 53,4 pCt.
tilbage til Aldersklasserne mellem 15 og 60 A ar, der
væsenlig repræsentere den arbejdende Befolkning.
Mandkønnet i Hovedstaden er — til Trods for at
Drengefødslerne overstige Pigefødslerne med 5 pCt. — i
stærk og stigende Minoritet. Ved Folketællingerne i de
sidste 25 Aar fandtes der for hver 1000 Kvinder henholds
vis 870, 864, 868, 853 og 841 Mænd; til Sammenligning
meddeles, at i 1890 var Forholdet i Landdistrikterne som
989 Mænd for hver 1000 Kvinder. Dette Misforhold mellem
Kønnenes Styrke er endnu stærkere for højere A ldersklasser;
af Befolkningen over 20 Aar fandtes der i 1895 for hver
1000 Kvinder i København kun 766 Mænd.