Begravelsesvæsenet.
E ndnu i M idten a f forrige A arhundred e beg rav ed es i
K øbenhavn de fleste L ig i K irkern e og K apellerne eller
p aa de K irkegaarde, der fandtes ved K irk erne eller a n d e t
steds indenfor S tadens Volde. D og havde L and- og Sø
m ilitæ retaten sam t de til de m ilitæ re Sogne h en lagte Dele
af S taden allerede den G ang deres Begravelsesplads udenfor
Fæ stn ing svæ rk ern e, nem lig Garnisons og H olm ens K irk e
gaarde, og det samme v ar T ilfæ ldet med d et m osaiske
T rossam fund.
I
1757
blev et S tykk e a f Stadens Fæ lled er ind tag et til
A ssistentskirkegaard, der indviedes den
6
. N ovem ber
1760
.
I Begyndelsen anvendtes denne K irkegaard, hvori sam tlige
K irkesogne fik Andel, udelukkende til F a ttig e s Begravelse,
men senere valgte ogsaa A nd re deres B egravelsessteder dér.
D e indenfor Voldene beliggende K irk eg aard e vare im idlertid
sam tid ig t i Brug, indtil deres yderligere B enyttelse blev
forbudt ved P lakat af
24
. A pril
1851
.
A ssistentskirkegaarden adm inistreredes a f K irk evæ rg ern e
for de forskellige Sogne, og et h elt A arhund red e efter dens
Indvielse var Begravelsesvæsenet underlagt K irk ern e; men