87 / 153
79
i
1860
ind traad te der en Fo rand ring heri, idet der i H en
hold til kgl. Resolution af
7
. Juli
1859
blev o p rettet et
B e g r a v e l s e s k o n t o r , der henlagdes under M agistraten.
T il d ette K o n to r gjordes alle Indbetaling er for Begravel
serne, men hv ert Sogn beho ld t sin Del a f A ssistentskirke-
g aard en , og Begravelseskontoret sendte hver Maaned A f
regn ing til de forskellige Sogne for de indgaaede Ind tæ g ter.
D a d et viste sig, a t A ssistentskirkegaarden, der er
48
T d r. L and stor, ikke i Længden havde Plads til at
m od tag e B egravelserne fra den stæ rk t voxende Hovedstad,
k øb te Begravelsesvæ senet i
1869
og de følgende A ar efter-
h aand en et i V alby c. 3/s Mil udenfor Byens Volde belig
g end e A real p aa c.
100
T d r. Land, som omdannedes til
den saak ald te «V estre K irkegaard», der blev tagen i Brug
i
1870
, og p aa hvilken der siden den T id er nedsat alle
de L ig, for hvilke d er er indrømm et «Frijord». F ra
1881
b en y tted es K irk eg aard en tillige til Begravelse i b etalt Jord,
saavel i enkelt Grav, «Liniejord» som i Fam iliegravsted.
I H enho ld til kongelig Resolution a f
29
. Decem ber
1879
kom B egravelsesvæ senet i København fra
1
. Janu ar
1880
ind under en ny O rdn ing og blev underlagt en Komm is
sion, b estaaend e a f Borgem esteren for M agistratens is te A f
deling som F o rm and , Stadens tvende Provster og to af K om
m unalbestyrelsen valgte Medlemmer. Resolutionen paalagde
Begravelsesvæ senet a t udbetale aarlig til K irkerne et V ederlag
for A fstaaelsen a f A ssistents K irkegaard med
21,000
Kr.
og aarlig t at henlæ gge
6,000
Kr. til en fælles Fond for
de københavn sk e K irker, medens al In d tæ g t ved Salg af
G rav steder m. m. skulde indgaa i Begravelsesvæsenets
K asse, d er ligeledes afholder alle Udgifter til A nlæ g af
K irk eg aard e, disses Vedligeholdelse osv. — Sam tidig er
Sogneinddelingen a f K irkegaardene bortfalden.
U nd er den nævnte Komm ission forestaar Chefen for