Vandvæsenet.
København faar sin nuvæ rende V andforsyning fra en
sto r Mængde borede eller g raved e Brønde, der i D ybder,
varierende fra
50
til
150
Fod , ere førte ned til vandførende
L ag um idd elbart over eller i de øvre 'Dele a f den faste
Kalk («Saltholm skalken»), der i hele S tadens Om egn d ann er
Underlaget for de øvre, løsere, til Rullestensform ationen h en
hørende Jordlag. A lle de næ vn te Boringer eller B rønde
kunne afgive V and et over T erræ nhø jd er (ved Overløb), de
ere altsaa saak ald te artesiske B rønde og V andet, de føre,
K ildevand, idet man alm indeligvis ved G rundvand fo rstaar
V and fra L ag i ringere D ybde under Jo rd sko rp en . Der
finder dog som Regel en Pum pning S ted p aa Boringerne
eller B røndene, for ved den derved fremkomne V andspejls
sænkning a t forøge deres Ydeevne, idet de V andmæ ngder,
der kunne afgives ved Overløb, langtfra ere tilstræ kkelige
til Stadens Forsyning.
D et oprindelige V andvæ rk , der blev ta g e t i Brug
1860
,
v ar i Hovedsagen b aseret p aa en Fo rsy n ing med Overflade
vand, der sam ledes i D am hussøen og derfra i aabne Løb
førtes til Set. Jørgens-Søerne, der vare ind re tted e til Bund
fæ ldningsbassiner. V an d et indlededes derfra p aa Sandfiltre