278 / 372
maatte overnatte uden Tag over Hovedet og ofte
tilbringe hele Døgn indenfor det snevre Gaards-
rum; kom de udenfor, vistes de strax tilbage af
Vagter, og listede de sig til at kjøbe noget Mad
paa egen Haand istedenfor den usle Føde, der
bragtes dem, fik de Indfødte, som de havde handlet
med, Pidsk i deres Paasyn. Forgjæves prote
sterede Ulfeld mod denne Behandling.
Hans
russiske Ledsagere svarede ham enten barskt, at
han maatte finde sig i Landets Skikke, eller gave
gyldne Løfte om snarlig Forbedring og trak saa
blot paa Skuldrene, naar Alt blev som før. Be
folkningen var raa og ildesindet; med fjendtlige
Blikke betragtede de de Fremmede i den uvante
korte Dragt og med det kortklippede Haar og
Skjæg; naar der. viste sig en Dansk, gjorde de i
massevis, Mænd og Kvinder, omkring og udtrykte
deres Foragt ved Tegn, der ikke vare til at m is-
forstaae.
Langsomt bevægede Toget sig fremad. Mar
kerne vare øde, Gaardene afbrændte, overalt saaes
Spor af den grusomme Krig mellem Russerne og
deres Naboer, Svenskerne og Polakkerne. Efter
utallige Moisommeligheder naaede de endelig til
Novgorod. Her holdtes de nogen Tid i Fangen