283 / 372
2 7 2
og gaae ind paa Tilbudet om Fred paa 15 Aar.
Derved vilde han befrie de danske Besiddelser fra
et pludseligt Overfald; der blev vundet Tid, til
han kom til Danmark, saa kunde jo Frederik den
Anden altid ladé være at godkjende Traktaten.
Hans Ledsagere delte ganske hans Mening, og
under mange Ceremonier blev da Fredstraktaten
underskreven og forseglet af dem Alle, og Czaren
kyssede Dokumentet til Tegn paa, at han ubrøde
ligt vilde holde, hvad det lovede.
Nu slog endelig den længselsfuldt ventede
Afskedsstund. Ulfeld og hans Venner modtoge
rige Gaver, store Læs af de kosteligste Skind;
hans russiske Ledsagere paa Opreisen til Moskou,
over hvis Opførsel han havde klaget til Czaren,
bleve pidskede og kastede i Fængsel, og udstyret
med nye forlod han med lettet Hjerte Russernes
Hovedstad. De nye vare imidlertid ikke bedre
end de gamle. Neppe var Gesandtskabet kommet
et Par Dagsreiser fra Moskou, før den gamle Be-
handlingsmaade indtraadte. Den samme usle Fode,
de samme elendige Heste, som de Indfødte snege
sig bort med, naar Mørket faldt paa, de samme
Drillerier med slette Nattekvarterer, sendrægtig
Reise og pludselige Opbrud. Efter mange Lidelser