288 / 372
2 7 7
Den første Efterretning, som Ulfeld fik om
den Storm, der ventede, var et Brev1) fra Poul
Vernike, hvori denne meldte liam, hvad der var
skeet, og ikke uden en vis Ondskab tilføiede, at
han, Poul Vernike, ikke havde kunnet svare paa
Sagens Realitet, men blot henholdt sig til, hvad
han ofte nok paa Reisen havde faaet at høre, at
han ikke var med som Gesandt, men kun som
Skriver. Ulfeld forstod tilfulde Øieblikkets Alvor,
han kjendtc for vel Kongens Vrede og sine Stands
fællers Forsonlighed paa Andres Bekostning: der
var ingen Tid at spilde, han maatte see at skaffe
sig en paalidelig og indflydelsesrig Allieret. Hans'
Valg var hurtigt truffet. Den eneste, der kunde
maale sig i Anseelse og Indflydelse med Niels
Kaas, Christoffer Valkendorf og alle de andre
Rigsraader, var Statholderen i Hertugdømmerne,
Kongens Ven og prøvede Raadgiver, Henrik Ranzau.
Ham gjaldt det om at vinde.
Skyndsomst drog Ulfeld ned til Segeberg og
forestillede ham hele Sagen fra Ende til anden.
Henrik Ranzau var for øvet en Statsmand og
havde for klart et Blik til ikke snart at see, at
') af 19/o 1579. Geli. Arch. Membraner. Rusland. ¡2. c