293 / 372
282
struxen, men kun om at handle efter Konduite
og altsaa vælge det mindste af de to Onder. Havde
de halsstarrigt holdt sig til Instruxens Ordlyd og
kun villet indlade sig paa en «evig» Fred, saa var
Fo Igen bleven, at Russerne strax havde begyndt
Krigen. Han vidste sikkert, at de havde samlet
Tropper i Liiland for at gaae over til Osel. Rus
serne vilde have hærget og odelagt alle danske
Besiddelser derovre og maaske Størsteparten af
Norge med, før Krigserklæringen kunde være
liaaet til Danmark, endsige for der kunde bringes
Hjælp. De havde da valgt Fred paa 15 Aar. Her
ved havde de opnaaet, hvad der overhovedet kunde
opnaaes: at iaae hele Sporgsmaalet udsat; thi
naar de forst vare komne tilbage og havde fore
stillet Kongen Forholdene, saa kunde denne jo
selv vælge, hvad han ønskede, Fred eller Krig.
Men, kunde man indvende, hvorfor valgte I
ikke at udsætte Sagen under den brugelige Form:
at indhente nye Instruxer? Hertil vilde han svare,
at de havde tidligere Erfaringer i altfor friskt
Minde. En af deres Midte, Poul Vernike, havde
jo for et Par Aar siden været i en lignende Sen-
delse til Rusland angaaende de tre Fæstninger i
Lifiand Hapsal, Leal og Lode. Han lod sig forlede