296 / 372
2 8 5
i Norge fra 1579 til 1580.') Endelig havde Czaren
ikke efter Lofte givet alle de danske Fanger fri
og sendt dem til Dorpat. Det var klart, at en
Traktat, der saaledes forud var brudt, ikke havde
nogen bindende Kraft.
Saa man da altsaa hen til, at Gesandtskabet
under saa vanskelige Forhold, hos et saa troløst
og barbarisk Folk havde, uden at overskride sin
lnstrux, befriet Fædrelandet fra en stor overhæn
gende Fare og trods alle Anslag og paanødte
Forpligtelser sluttelig bragt det dertil, at Kongen
havde sin fulde Handlefrihed, saa maatte man
snarere rose Gesandtskabet for dets Færd end
dadle det.
Arild Hvitfeld tik endnu engang Ordet og
svarede kortelig hertil, at UI feid feilede, naar han
paastod, at han og hans Ledsagere havde valgt
det bedste af to dem paatrængte onde Kaar. Der
stod jo udtrykkeligt i Czarens Brev, at de i Kon
gens Navn havde b e g jæ re t Vaabenstilstand paa
15 Aar, ikke, at saadant var blevet dem tilbudt.
') O riginalen, der lindes i G e h e im earch ivet, viser, at
Ull'eld har ltet i den ne Paastand.
Pergam entet bærer
endnu Spor af Raderingen, og det nye Aarstal er skrevet
m ed m ørkere Blæk end det øvrige.