291 / 372
2 8 0
uden Erstatning1, ja endog givet Afkald paa Fre
derik den Andens Arvefølgeret i dette Land efter
sin Broder Magnus. Instruxen bød, at de skulde
f'aae en bestemt Grændse fastsat mellem Norge og
Rusland, da Russerne bestandig vare trængte videre
og videre ind paa norsk Grund. Nu havde Ge
sandterne ganske vist faaet et Grændsemøde aftalt
til næste Aar (1580), men samtidig havde de
trukket Norge ind i Forhandlingerne og sluttet en
15 Aars Stilstand ogsaa for dette Lands Vedkom
mende, som om Norge ikke bestandig havde levet
i Fred med Rusland. Og endelig havde de paa
Kongens Vegne lovet, at enhver Lithauer eller
blot Ikketydsker, som slap over til Osel, skulde
atter blive udleveret til Rusland. Herved havde
de gjort endogsaa den Smule, de havde opnaaet,
Stilstanden paa 15 Aar, til et rent Intet; thi det
stod nu til Russerne at afgjøre, nnar de vilde
bryde Vaabenhvilen under Paaskud af, at dette
Punkt ikke var blevet overholdt. Naar Czaren
havde faaet Fred med Polen og Sverig, behøvede
han blot at paastaae, at der var en Lithauer paa
Osel, for at have en gyldig Grund til K rig med
Danmark. Efterdi de da saaledes Punkt for Punkt
havde overtraadt Instruxen ogindgaaet saa uheldige