292 / 372
2 8 1
Vilkaar for deres Fædreland, og efterdi de havde
undladt at anvende den simpleste Forsigtigheds-
regel, nemlig kun at slulte Overenskomsten under
Forbehold af Kongens Godkjendelse, saa mente
Hvitfeld, at de hoilig havde handlet Uret og burde
"stande Kongen og Riget til Rette«.
Nu tog Ulfeld Ordet. Han begyndte med at,
minde om, at man let er tilbøielig til at over
vurdere, hvad et Gesandtskab kan udrette. Sand
heden er dog, at et Gesandtskab ikke kan opnaae
on Smule mere, end hvad Herskeren i Landet vil
gaae ind paa. Gesandterne maae da siges at have
opfyldt deres Pligt, naar de bevisligt have frem
ført deres Andragende, om end de kun have faaet,
et afslaaende Svar. Og at han og hans Ledsagere
tilfalde havde røgtet deres Hverv, forsaavidt de
havde fremført Alt, hvad Jnstruxen bod dem, det
fremgik noksom af deres Forhandlings-Protokol
og af Czarens medgivne Brev. Man havde ind
vendt, at de ikke havde fulgt- deres instrux. Men
det maatte erindres, at da de ikke kunde gaae
ind paa Czarens Fordring om Forsvars - Forbund,
bleve de ved det russiske Ultimatum: Fred paa
15 Aar eller K rig strax, stillede saaledes, at der
ikke længere kunde være Tale om at følge In -