286 / 372
2 7 5
som Frederik den Andens Befuldmægtigede1); det
var et vigtigt og ærefuldt Hverv; hans nys fore
tagne lange Reise kastede en særegen Giands over
ham; han var prægtigere klædt i «Zobel og Maar»
end nogen af de Andre; han var dannet og be
leven, havde nok at fortælle om, Indfødte og
Fremmede flokkede sig om ham. Det var Jacob
Ulfelds sidste Hædersdag.
Thi et Par Dage efter brod Uveiret løs.
Kongen var reist til Sjælland og havde nu Tid til
i Ro og Mag at sætte sig ind i Gesandtskabs-
Sagen. Fredstraktaten med Rusland skulde jo
desuden underskrives, den maatte aabne Ørnene
paa ham. Frederik den Anden hlev aldeles for-
bauset, da han hørte Overenskomstens Ordlyd.
Han havde vel bestandig været imod den hele
Plan med Gesandtskabet, og kun givet efter for
Rigsraadets samlede Indstilling,-) thi det anede
ham, at det blot vilde blive et unyttigt og kost-
')
D enne Om stæ ndighed er med Urette bleven anført (f.
Ex. i Hofm ans Danske A delsmæ nd II, 220) som Bevis
for, at Jacob U1feid hurtigt er bleven tagen til Naade
igjen; det vil sees, at han endnu ikke var falden L
Unaade.
3) Se Rigsraadsdom 14/r Io79. Geh. Arrh.
18*