2 7 3
naaede de endelig Kysten i Begyndelsen af No
vember. Men Aarstiden var da altfor fremrykket
til at seile hjem, de rnaatte drage over Land den
lange Vei gjennem Polen og Tydskland. Ferst
den 6te Januar 1579 rede de ind i Kolding. Hvad
Folelser de besjæledes af ved atter at være paa
Hjemmets Grund, har Ulfeld tydeligt udtrykt i
Slutningsordene af sin Rejsebeskrivelse: «Forresten
ofre vi Tak til Himlens Gud, som frelste os fra
den grumme Pharaos, det christelige Navns af
sagte Fjendes, Moscovitens Haand og forte os
uskadte hjem til vort Fædreland. Ham være Ære
evindelig!»
Reisen var nu forbi, Regnskabstimen forestod.
Ulfeld kunde neppe dolge for sig selv, at Udbyttet
af hans Sendelse kun var ringe, og at det opnaaede
Resultat betydeligt afveg fra, hvad der var par-
lagt ham at udvirke. Og et Spørgsmaal var det,
om Kongen og Rigsraadet vilde kunne forstaae
hans Grunde til at gaae ind paa det russiske T il
bud, om ikke alle de Argumenter, der i Czarens
Nærhed forekom ham saa vægtige og indlysende,
havde skiftet Charakter med Omgivelserne og vilde
tage sig anderledes ud paa Koldinghus end i
18