302 / 372
2 9 1
Kongen havde personlig været meget afholdt;
man vidste, at Enkedronningen satte Pris paa, at
Begravelsen foregik med saa megen Pragt som
muligt,1) der samlede sig derfor et usædvanlig
talrigt Følge ved Bisættelsen i Roeskilde. A f
fremmede Fyrster var personlig modt Dronningens
Fader, Hertug Ulrik af Meklenborg, desuden en
stor Mængde Repræsentanter for udenlandske
Fyrstehuse; Dronningen selv og alle Børnene vare
naturligvis tilstede og dertil Størsteparten af den
danske Adel. Saa storartet et Ligfølge var aldrig
seet herhjemme.
Prædikenen var til Ende, Psalmesangen for
stummet, Liget bragt til dets sidste Hvilested.
Følget ordnede sig allerede paa Kirkegulvet, for
at vende tilbage til Bispegaarden, saa, fortælles
der, traadte med Eet Jacob Ulfeld frem og stand
sede Sørgeskaren. Med høi Røst tog han tilorde
og sagde, at den Drot, som de nu havde begravet,
og hvis Pris havde lydt i Ligprædikenerne, havde
ikke opført sig imod ham, som han burde. Han,
Jacob Ulfeld, var til Tak for alle de Tjenester,
han havde vist sin Konge og sit Fædreland, kun
') Sjællandske Tegneiser
29U
168S.
19*