305 / 372
294
nogensinde havde besiddet. Det laa nær for Ulfeld
at slutte, at hvis han var bleven i Eigsraadet,
kunde Valget ligesaa godt være faldet paa ham.
Det kogte i ham ved Tanken om nu at skulle
mode for dem som deres Undergivne. Hans Hjerte
svulmede af Forbitrelse, Undseelse og krænket
Stolthed. — Men dog, hvo kunde vide, maaske de
ønskede en Forsoning. De trængte til Støtte.
Lehnene sad løse nu. Det gjaldt om at optræde
snildt. Maaske kunde han vende hjem med en
god Forlehning. Det var det første Skridt til at
komme ind i Eigsraadet. — Han tog sin Eeise-
beskrivelse med, den kunde dog maaske komme
til Anvendelse ved denne Leilighed.
Med Bogen under Armen traadte han ind i
Kirken.1) Men han var ikke ganske Herre over
sig selv. Han havde en ubestemt Hov Følelse af,
at Noget maatte der gj øres', han maatte optræde
med Eclat for ikke at spille en ynkelig Figur;
herved kom der noget Forceret over ham , som
gjorde, at han tabte sin vante Sikkerhed. Han
var med eet Ord i den Tilstand, hvori man som
’ ) See den udførlige Beskrivelse i Sjællandske Tegneiser
2Vs 1 5SS.