307 / 372
godt fra det. Men uheldigvis var det den gamle
sindige Niels Kaas, der stod overfor ham. Han
forlob sig ikke, han slog ikke paa Kaarden eller
foer op og spurgte, om han vidste, hvem han talte
til, men med rolig Værdighed tog han mod Bogen
og svarede, at de gjerne skulde læse den igjennem
og ved Ledighed meddele ham deres Mening
om den.
Slaget var ganske tabt. Ulfeld havde ikke
opnaaet Andet end grundigt at forløbe sig, og
derved forspildt hver Udsigt til at gjere sin Lykke
under det nye Regimente. Der var kun Eet for
ham at gjøre: snarest muligt at vende hjem til
Selsø.
Nu kom Turen til Regjeringsraaderne at svare
ham. De vilde gjerne gjøre Svaret saa offentligt
som muligt, uden dog just derfor at lade Ulfeld
mode for Rigsraadet eller en Adelsforsamling.
Ledigheden tilbød sig af sig selv. Ulfeld laa
netop i Proces med Eiler Grubbes Arvinger og
skulde i den Anledning møde ved Landsthinget i
Ringsted. Naar Landsthing holdtes, var der altid
en hel Del Folk samlede, Interesserede og Nys-
gjerrige, saa at hvad der foregik havde Olfentlig-
hedens hele Præg og hurtigt kom til almindelig