312 / 372
3 0 1
imod opgav han ganske Haabet om at naae til
liniere Magt og Værdighed, han lod Rigsraads-
planerne flyve og fandt en ædlere Næring for sin
Stolthed i Glæden over sine to dygtige Sønner.
Jacob og Mogens TJlfeld. Begge havde de i lang
Tid været borte fra deres Fædreland. Mogens
var just paa Togt i fremmed Tjeneste imod Tyr
kerne, og Jacob stod i Begreb med at tiltræde sin
Reise fra Venedig til Orienten sammen med sin
Ven, Christian Barnekov, V paa den Tid, da Fade
ren forløb sig i Roeskilde. Nu vendte de tilbage
og oplivede den Gamles sidste Tid. Det vilde
have været ham en Fryd, om han før sin Dod
(1593) kunde have seet, hvorledes de begge hurtigt
stege til de høieste Poster, den ene blev Rigs
admiral, den anden Kantsler, og — hvad der var
det vanskeligste for en TJlfeld — forbleve i deres
Stillinger til deres Død.
Saa utroligt det lyder, synes dog Rejsebeskri
velsen at have spøgt i den Gamles Hoved lige til
hans Død. Om han har handlet efter Samraad
med sine Sønner eller, hvad der er det rimeligste,
’) See Thottske M anuskript-Sam ling. 4to. Nr. 1294. Kgl-
Bihliotliek.