308 / 372
2 9 7
Kundskab; og det traf sig just saa heldigt, at der
var valgt en afRigsraadet til Sættedommer i denne
Sag, nemlig Ulfelds tidligere Anklager, Historikeren
Arild Hvitfeld, den yngste af de Drenge, som
Ulfeld havde seet voxe op og faae Forlehninger
og Sæde i Rigsraadet. Han fik da Ordre til fra
Dommersædet at give Ulfeld Kegjeringsraadernes
Svar. 0
Det var skarpt, som man kunde vente sig
det: Det havde været dem meget imod, at Ulfeld
paa et saadant Sted havde rippet op i en gammel
Sag, der helst burde hvile, og tilmed gjort det
paa en Rlaade, der var til Forkleinelse for den
afdøde Konge. Da nu Ulfeld havde ladet sig for
lyde med, at han agtede at offentliggjøre den Bog,
som han havde overleveret dem, vilde de dog sige
ham, at da den indeholdt Fornærmelser og A n
klager mod den afdøde Konge og det daværende
Rigsraad, saa kunde de ikke forsvare for den udvalgte
Konge at tie stille dertil, og de vilde derfor raade
ham til vel at betænke, hvad han gjorde. Lod
han den udkomme, saa maatte han endelig ikke
glemme at tilføie dels hans Insfrux, dels den
') Sjællandske Tegnelser 2S/* 1588.