310 / 372
2 9 9
saalænge derpaa, til han tilsidst skrev til Kegje-
ringsraaderne. Brevet1) var efter Omstændighederne
ret snildt affattet. Han anvendte det gamle Fil
at sondre mellem Angreb og Forsvar og sagde,
at han aldrig havde tænkt paa at angribe eller
klage over Nogen, hverken sine fordums Dommere
eller salig Kongen, hvis Død han maaske beklagede
høiere end nogen Anden. Det havde derfor smertet
ham dybt, at de havde opfattet hans Ord saaledes.
Hans Mening var simpelthen den, at han nu var
en gammel Mand, der ikke vidste, hvad Dag han
blev kaldt hort; det pinte ham da, naar han
tænkte paa Fremtiden, at hans Minde maaske
skulde besudles efter hans Død, og hans Udstø
delse af lfigsraadet forklares paa en Maade, der
ikke stemmede med den virkelige Grund. Han
havde derfor forfattet denne Bog, ikke for at ret-
færdiggjøre sig, det være langtfra, endsige for at
reise Beskyldning mod nogen Anden, men blot
for at lade Sandheden skee Fyldest og sikre sig
imod, at man efter hans Død beskyldte ham for
mere, end han virkelig havde begaaet. Derfor
*) Indoptaget i Regjeringsraadernes Svar af 13/n 1588.
Sjællandske Tegneiser.