Previous Page  83 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 83 / 372 Next Page
Page Background

fremdrage det kunde bringe hele Knuden til atter

at løse sig op. Peder Oxe udførte siden denne

Kunst for Nederlænderne.

Dette danske Svar, der til alle Tider maatte

ansees for vel affattet, hvor det gjaldt om at vinde

Tid og slippe ud af en Forlegenhed, var imidlertid

tillige specielt afpasset efter Forholdene i Neder­

landene, som Ingen kjendte bedre end Peder Oxe.

Han var fra sine Udlændigheds Dage nøie inde i,

hvad der her halvt skjult foregik, Tilfældet havde

hindret ham i selv at blive indviklet deri, men

med usvækket Interesse havde han fulgt Alt. Han

vidste, at Spændingen var stærk mellem den

spanske Statholderinde og hendes Undersaatter,

at den gjærende Uro kun ventede paa Anledning

til Udbrud. Frygten for Begivenhederne mod

Nord var et af de sidste Baand, der knyttede

deres Interesser sammen, fjernedes den, maatte

Bruddet snart blive aabenlyst. Derfor vogtede

han sig vel for at føre et udfordrende Sprog; en

ydmyg Tone og mange beroligende Løvter kom

det an paa, om de ikke lode sig opfylde var

mindre afgjørende. Blot det, at de gaves, vilde i

•Øieblikket være det tilstrækkelige Paaskud til at

lade Sagen ligge, ægge Nederlændernes Lyst til