G7
af den svenske Flaade ved Drager, havde brudt
deres Ed og lebet til Sverig, og paa saa les en
Grund ved deres Tilbagekomst erklære dem for
god Prise? Eller havde maaske ogsaa det Salt
skib brudt sin Ed, der slet ikke leb ind i Øster
søen, men solgte sin Ladning ved Helsingør, hvor
det blev tvunget til at sælge den for Halvdelen
af Indkjebspris? Saaledes kunde man blive ved
i det Uendelige, thi næsten ethvert Skib frembød
Exempel paa ulovlig Medfart.
Det første danske Svar paa disse Klager synes
at tilstede den Gisning, at Peder Oxe endnu ikke
var kommen tilbage, men først er indtruffen mod
Slutningen af Forhandlingerne. Det er nemlig
endnu holdt i den gamle, selvtilfredse Tone og
vidt forskjelligt fra det senere og afgjerende. Men
hvorledes nu end dette forholder sig, saa var dette
danske Svar med dets velvillige Uimodtagelighed
for Fornuftsgrunde ikke skikket til at fremme en
fredelig Løsning.
Det var egentlig Nederlænderne, hedder det
heri, som vare Skyld i det Hele, idet de imod den
Speierske Traktat havde gjort Danmarks Fjende
Tilførsel. Kongen havde derfor seet sig nødsaget
til at anvende sin gamle Ret: at spærre Sundet.
5 *