77 / 372
6 6
Endelig kom da Gesandtskabet i September
Maaned. De Klager, som det fremførte, vare
mange, thi Danmarks Synderegister var stort.
Forst var der de to Spærringer af Øresund, lige
uberettigede, men den sidste om muligt værre end
den første, for saavidt hvert forud givet Løfte var
blevet brudt. Saa de skammelige Udpresninger
for at lade Skibene passere, dobbelt Uredelighed
og Brud paa Tro og Love. Saa Afkrævelsen af
Baadsmænd, Krudt og Kugler, eller Penge istedet,
Afgift af spansk og fransk Vin og hvad alle de
nye, uhørte Paalæg hed. Disse Uretfærdigheder
vare forøvede mod Alle, men hvilken Røveradfærd
havde man ikke tillige udvist mod de Enkelte. Hvor
var det Skib blevet af, som ladet med Klenodier
og ædle Stene var blevet optaget og stillet under
Kongens personlige Varetægt? Hverken Skib eller
Ladning var siden bleven seet. Og Skibet paa
300 Læster, som de Danske havde beslaglagt til
Krigsbrug, det var ærligt 16,000 Kroner værd,
men danske «uvillige»Mænd havde taxeret det til
8,000 Kroner kontant udbetalt, og desuagtet havde
Rhederne endnu ikke faaet en Skilling af denne
Sum. Hvor kunde man paastaae, at de syv Salt
skibe, der fik Pas i Helsingør, men bleve optagne