76 / 372
G5
Tab. Som ovenfor sagt, vidste de nederlandske
Skippere meget vel, hvor nær Krigen stod for Doren,
og at den kun kunde undgaaes, saafreint man
fra dansk Side vilde gaae ind paa alle de For
dringer, som det nederlandske Gesandtskab maatte
ville opstille.
Med en vis trodsig Ko bleve de derfor lig
gende, da Danmark efter Ulykken ved Gulland
havde Dristighed nok til at fornye Oresunds-
Spærringen. De kunde med Lethed være brudt
igjennem, men de forsøgte ikke derpaa; trøstigt
satte de deres Lid til, hvad Gesandtskabet skulde
udrette; før Høst kunde endnu hele G'resundstolden
være afskaffet for bestandig, og Tolderen tvungen
til at udbetale dem hver Skilling, de havde tabt.
Imødesaa man saaledes til Søs med Spænding
Gesandtskabets Komme, saa var Spændingen for
Sagens Udfald ikke mindre i Land. Den danske
Kegjering kunde ikke være i Tvivl om, at den
havde misbrugt den Stærkeres Ket, og, hvad der
var det værste, nu var svag. At den under disse
Omstændigheder havde fornyet Sundets Spærring,
var kun et Udtryk for, at Alt var opgivet; af Frygt
for Tanken om Fremtiden havde man undladt at
tage de simpleste Forsigtigheds Hensyn.
5