71 / 372
kelte. Medens Adelen besværedes med de uvante
Skatter, rettede han samtidig et nyt Angreb mod
de andre Stænder, hvis Skatte-Evne syntes ud
tomt, og med en .mærkelig Sporsands vidste han
at ramme, hvad der var gaaet Ram forbi, og be
standig holde Folk i Aande ved Righoldighed i
Omvexlinger. Tidligere havde alle Skatter været
saa temmelig ens og i samme Form: 80 eller 40
Kroner af lOGaardmænd, det Halve for Husmænd
o. s. v. nedefter. Nu fandt han paa nye Former.
Ikke blot Mennesker men Dyr bleve beskattede,
en Afgift ramte alle Køer, en anden alle Faar,
en de Heste, der vare i Brug, en dem, der slap
for at komme med i Krig o. s. v., kort sagt som
en fuldendt Kunstner forstod han stadig paa en
ny og overraskende Maade at variere det samme
Emne: flere Penge.
Paa endnu et sidste Omraade af Pengevæsenet
blev Peder Oxes Indbydelse gjennemgribende, det
vigtigste af dem alle, selve Pengenes Anvendelse.
Det maa overlades til grundigere Undersøgelser
nærmere at bestemme Peder Oxes Stilling her, om
han virkelig blev en af Adelen udvalgt, og af
Kongen uafhængig, Kontrolleur for Anvendelsen
af Adelens Krigsbidrag, eller han stadig forblev