66 / 372
55
i den sidste Tid havde faaet fuld Værdi for sine
udstedte Klippinge, lod han præge Mønter af en
Middelværdi men aldrig siettere end, livad de
lød paa.
En saa uvant Optræden vakte Tillid. Penge-
cirkulationen begyndte igjen, og paany aabnedes
der Mulighed for at gjore Laan uden altfor blodige
Renter. Den hæderlige Kantsler, Johan Friis, gik
i Spidsen, han laante Kongen 11,000 Kroner og
Flere fulgte hans Exempel. Dog var det ad denne
Vei Indkomne langtfra tilstrækkeligt nok til at
dække Udgifterne. Peder Oxe gjorde da det næste
Skridt; han opstillede den Fordring, at Alle burde
betale Skat, nu da Landet var i Nød. For at
forsøde Pillen, gav han den en tiltrækkende Til
sætning af Konsekvents. «Alle» fortolkede han
som omfattende ikke blot Adelen, Geistligheden,
Borgere og Bønder, men Kongen og begge Enke
dronninger tillige. Hvor Kongen selv ikke gik fri,
sømmede det sig ikke for Adelen at knurre, og
en saa vidtgaaende Beskatning indeholdt selv en
Borgen for, at den ikke vilde blive gjentagen
under almindelige Forhold.
For Kongens Vedkommende var dette Skatte-
paalæg egentlig et blot Skin. Alt, hvad han paa