61 / 372
50
og uddele dem i Tankerne. Desuden havde den
unge Hertug Carl af Lothringen hverken Trang
eller Lyst til at erhverve Danmark. Han var nu
bleven givt med en fransk Prindsesse, havde Magt
og Ære nok og agtede ikke at forspilde dem
ved en unødvendig og utidig Krig. At give Frø
kon Renata til en Konge af Sverig vilde i og for
sig varne urigtigt, daSverig laa saa langt afVeien,
og det vilde være dobbelt forkasteligt nu, daKong
Erik havde sat sit Rige paa Spil ved Krigen mod
Danmark, hvis Udfald ikke lod sig f'orudsee, og
han desuden liavde gjort sig til Kar i Europas
■Dine ved sine mange Frierier i England, Hessen
Ivassel og andensteds. Endelig, og det var det
afgjørende, var Frøken Renata bestemt for en
Anden, for den unge Hertug af Baiern, der var et
langt bedre Parti.1)
En saadan Slutning paa det svenske Frieri
havde end ikke den dristigste Phantasi i Danmark
turdet udmale sig; at de lothringske Hvervinger
mod Danmark samtidigt ophørte var en Selvfølge.
Alt dette var Peder Oxes Værk, men desuagtet
forstod han med sædvanlig Snildhed at holde sig
*) Resen: Frederik den Andens Krønike. S. 152. — Ryge:
Peder Oxe. S. 184.