45
i endnu høiere Grad været Tilfældet for Kongens
Vedkommende. De havde ikke seet hinanden
siden den Tid, da Christian den Tredie levede
endnu, da Frederik den Anden var en Slags
Lehnsmand paa Malmøhus, og Peder Oxe en ham
ligegyldig Embedsmand hos hans Fader. Meget
var skeet siden. Den bortflygtede Peder Oxe var
ved Christian den Tredies Dod, da det vaagnede
Haab omTilbagekomst glippede, bleven en Anden.
Hans oprindelige Brøde var for intet at regne imod,
hvad han havde forbrudt imod Frederik den Anden.
Thi af Had over det skuffede Haab havde han
bestridt hans Ret til Tronen, under bestandig
nye Former søgt at rive Sceptret af hans Haand,
og tilsidst endogsaa vovet at sætte en Pris paa
hans Hoved. Den, i hvem Christian den Tredie
kun saa en uredelig Tjener, var ligeoverfor Frede-
derik den Anden en Fjende og fræk Majestæts-
forbryder. Omvendt kunde Peder Oxe heller ikke
have det mindste tilovers for Kongen. Christian
den Tredies Haardhed var ikke fuldt ment, det
var Dronning Dorothea, der stod bagved og nødte
ham dertil. Men ved hendes Husbonds Død var
Dronningens Magt brudt, og alligevel havde Fre
derik den Anden forfulgt ham haardere end hans