57 / 372
4 6
Fader. — Her var Tender nok til gjensidig For
bitrelse.
Hvorledes denne Samtale under alle andre
Omstændigheder vilde være endt, er let at gjætte.
Men nu lagde Oieblikkets Farer et forsvarligt
Tryk paa Kongens opblussende Følelser, og Peder
Oxes Misnøie veg for Haabet om, hvad der var i
Udsigt. Men, selv alt dette medregnet, forbauses
man dog over Samtalens Udfald; der hørte en
Smidighed som Peder Oxes til for at hidføre et
saadant Resultat. Da han mødtes med sin mange-
aarige Modstander, lod han ikke Stemningen løbe
af med sig, tog ikke heller Hævn ved at lade
Kongen forstaae, hvem der nu var den Bedende,
berørte end ikke det Passerede paa en for nogen
af Parterne ubehagelig Maade, men med denne
mærkværdige Evne til at skifte Ham og fremtræde
i en ny og vindende Skikkelse optraadte han
ærbødigt og værdigt som en af Kongens tro Under-
saatter, hvem Hs. Majestæt havde skikket Bud
efter, for at raadspørge i en farefuld Stund. Med
overlegen Dygtighed udkastede han et Billede af
Landets Farer og hvad der i Hieblikket var at
gjore derimod, med en prøvet Statsmands Blik
paaviste han de Feil, der vare begaaede, og de