54 / 372
43
mellem Frederik den Anden og hans opbragte
Adel ? Paa den ene Side usikker Anvisning
paa Fremtiden, Fremmedes Misundelse, ødelagte
Venners og Landsmænds Had; paa den anden
Side: Kapitalen udbetalt strax, rolig Nydelse og
Udsigt til stærk Forøgelse, hvis ban kunde redde
sit Fædreland. Valget var hurtigt truffet. Men
sæt, at Kongen blot vilde lokke ham i en Fælde,
under Skin af Venskab bemægtige sig hans Per
son, for derpaa at gjøre ham uskadelig? Ogsaa
denne Mulighed havde Peder Oxe for -Øie. Han
vovede sig ikke en Smule længere ud end han
følte fast Grund under sig. Han tilbød — ikke
at komme til Danmark, men til Bremen, for der
at hore, hvad Kongen havde at tilbyde ham. Det
er sikkert talt ud af hans Hjerte, hvad han skrev
til sin gamle Lidelsesfælle og fortrolige Ven, i det
mindste saa længe begge vare i Ulykken, Vilhelm
v. Grumbach: «Jeg vil ikke undlade at underrette
Eder om, at jeg nu er paa Veien fra Lothringen
til Bremen. Der ville nogle af mine Venner fra
Danmark møde mig og berette, hvad Kongen af
Danmark er tilbøielig til at gjøre i min Sag.
De give mig meget godt Haab. Det vil nu vise
sig, naar jeg kommer did. Jeg haaber, at jeg