49 / 372
vilde dræbe Frederik den Anden,1) Alt dette vidste
Kongen, og dog kaldte han ham tilbage og tilbød
ham sit Venskab. Der behøves intet yderligere
Bevis for Størrelsen af den Nød, hvori Kongen og
Landet var stedt.
Hvor mange af disse Beskyldninger mod Peder
Oxe, der vare sande, veed Ingen, og det vil vel
aldrig fuldt blive opklaret, thi han har vidst at
udvidske alle skriftlige Spor. Men der er neppe
nogen Grund til at drage Sandheden af dem i
Tvivl. Tværtimod saavel Peder Oxes Charakter
som de ydre Omstændigheder tale for, at Rygtet
i Hovedtrækkene har havt Ret, og at alle disse
Planer, som vi nu kun kunne forfølge til hans
nærmeste Omgivelser, skrive sig fra ham selv.
*
Under disse Omstændigheder kunde det synes
vanskeligt overhovedet at finde et Paaskud for
Tilnærmelse mellem Kongen og Peder Oxe; men
Forholdene tilbød et nogenlunde brugbart, og ingen
af Parterne vare for nøieregnende. Allerede for
flere Aar tilbage vare Peder Oxes fyrstelige Vel*) Geh. Arch. Danske Kongers Historie Nr. 55, Skrivelse
af
22U
1562 fra Joh. Mangelmann til Frederik den
Anden. — L. Daae: Om Frederik den Andens paa
tænkte Giftermaal. Norsk Historisk Tidsskrift 11, 99.