48 / 372
37
Sidste, maatte have kunnet forudsee, vilde sikkert
ogsaa være indtruffet, hvis ikke Frederik den
Anden just paa den Tid, da han havde bestemt
sig til det farlige Skridt at lukke Sundet, samtidig
havde foretaget et andet, der kostede ham mere
Overvindelse, men blev fuldt saa afgjørende som
hint, at kalde Peder Oxe tilbage. Det var dette
Vovestykke, der reddede Danmark. En- kyndig
Haand greb Roret og frelste som ved et Under
'det synkefærdige Skib.
Men hvorledes lod det sig overhovedet gjore
under slige Forhold at kalde Peder Oxe tilbage?
Nod bryder alle Love, hvad dér under almindelige
Forhold vilde være en uhørt Ydmygelse, en Umu
lighed, bliver under visse Omstændigheder en
Nødvendighed. Peder Oxe var, eller betragtedes
i det mindste, som Danmarks afgjorte Fjende.
Han havde, efter Alt hvad man vidste, i mange
Aar paa egen Haand lagt Planer mod sit gamle
Fædreland, han havde søgt et nyt Hjem i det
forhadte Lothringen og været i Ledtog med
Christian den Andens Slægt og senere tillige med
Sverig mod sit Fødeland, han havde — saa meldte
de hemmelige Breve — sat en Pris paa Herluf
Trolles Hoved og lovet 10,000 Daler til den, der