3 4
Begyndelse bleven bragt i Anvendelse. Den var
dobbelt nødvendig nu, da den danske Flaade saa
haardt trængte dertil, og den kunde, saa paastod
Tolderen, være de Fremmede ligegyldig, da jo
Østersøen nu var ryddelig. Som tidligere gav
imidlertid Opkræveisen heraf Anledning til den
vilkaarligste Behandling; Skibe, der kun havde
knapt medMandskab, maatte betale i dyre Domme
for at faae Lov til at beholde den affordrede
Baadsmand. Hertil kom, at Danmark benyttede
øieblikket til at forhøie de gamle Toldafgifter,
saaledes paalagdes der navnlig Nederlænderne en
svær Afgift af spansk og fransk Vin, de saakaldte
30tePenge, hvorfor de hidtil havde været forskaa-
nede. Der herskede med eet Ord den vildeste
Forvirring ved Helsingør. Traktater, Bestemmelser,
Vedtægter gjaldt kun, forsaavidt de passede for
Danmark, som et hungrigt Rovdyr styrtede det sig
over sit Bytte uden Hensyn til Følgerne. Men
disse maatte komme, en saa retsløs Tilstand kunde
kun føre til Krig, især da Danmarks Magt langt
fra svarede til dets Optræden. Det var denne
nære Udsigt, der paa engang gjorde Skipperne
rolige, visse paa Skadeserstatning, og hidsede Dan
mark til at benytte det korte, gunstige Øieblik.