41 / 372
3 0
Indtægt paadrog man sig altsaa en langt større
Udgift, Krigens Fortsættelse.
Trangen var stor, Faren var stor, man gik da
paa Accord og søgte at gaae en Mellemvei. Man
lod kun ganske faa Skibe slippe igjennem, men
til Gjengjæld sattes Prisen herfor saa høit, at man
paa engang opnaaede begge Maal, at faae den gamle
Indtægt og dog ikke skaffe Sverig Tilførsel. Der
existerer endnu et Brev fra hine Dage, en skriftlig
Ordre fra Kongen til Tolderen Henrik Mogensen1);
det sætter os lige ind i Forholdene og giver os
det tydeligste Indblik i Udførelsen af disse delikate
Bestemmelser: «Den engelske Skipper med de tre
smaa Skibe, to paa 26 Læster og et paa 18,
ladede med Klæde og Stykgods, som Du skriver
har tilbudt 3 Tønder Krudt og Klæde for 1200
Kroner i Betaling, ham ere Vi tilfredse, at Du
handler med og siden annammer hans Told og
skriftlige Forpligtelse og lader ham passere. Du
skal ogsaa lade de Andre løbe igjennem, der møde
med Brev og Tilladelse fra Os, kun ikke de to,
der angav de andre og røbede, at de havde
’) Dat. Frederiksborg d.
22lt
1566. — Geh. Arch. Danske
Samlinger, Øresunds Told ■Nr. 819 c.