TroelsLundHistoriskeSkitser

derom havde vakt i deres Hjemstavn. Skipperne

havde maaske selv været med til i Flokkevis uden

for Raadhuset i Amsterdam lydeligt at raabe paa

Krig mod Danmark. Den nordiske Sørøverstat

burde straffes, tvinges til Fred med Sverig; kun

saaledes kunde Plyndringerne ved Helsingør faae

en Ende, og Nederlænderne faae Erstatning for for

rige Aars Tab. Det var kun med Nød, at Stat-

holderinden havde faaet Gjæringen dæmpet og Af-

gjørelsen opsat, indtil et sidste fredeligt Forsøg

var gjort ved Afsendelsen af et Gesandtskab. Sø-

stæderne knurrede og klagede over, at deres Tarv

bestandigt blev tilsidesat.

Alt dette vidste de, men lode nu, som om

Spærringen var dem noget Nyt, og paa den natur

ligste Maade af Verden gave de deres første For

bitrelse Luft. Tolderen havde ondt at gjøre. Han

maatte standse hvert Skib med mistænkelige Varer,

og hvilket var ganske uden saadanne? han maatte

høre paa alle de mange Trudsler og Forbandelser

og i sit Hjerte vide, at kom det til Stykket, saa

havde han kun det forfaldne «Krogen» og et Par

Smaaskibe at støtte sig til.

Galt var det, men værre blev det. Der kom

Efterretning fra Kjøbenhavn om, at den svenske