33 / 372
2 2
for sin Liberalitet: da Spærringen var hævet, havde
alle Skipperne, trods given Forpligtelse, bedraget
Danmark og understattet Sverig. Frederik den
Anden var berettiget til at drage hver Enkelt til
Ansvar herfor, berave ham Skib og Gods og des
uden helt lukke Sundet paany. Men han vilde
ifølge den ham medfødte Mildhed glemme det
Skete og benytte sin Haihedsret over Sundet med
en hidtil ukjendt Begrændsning, idet han kun
forbad mistænkelige Varer at passere. Fra nu af
indtil Krigens Ende maatte altsaa alle Skibe frit
seile igjennem Sundet, medmindre de havde Mu-
nition, Salt eller Vin ombord, ogi saa Fald skulde
de heller ikke blive beslaglagte, men det skulde
staae dem frit for at vende om eller sælge deres
Varer i Danmark.
Skjandt det nye Forbud saaledes var givet
i saa mild en Form som muligt, var det dog et
Spørgsmaal, omSømagterne vilde skjønne paa det
ædle Maadehold, som Danmark var i Færd med
at vise. Nærmere seet var der nemlig ikke stor
Forskjel paa Universal-Spærringen af 1565 og den
partikulære Lukning, som nu anmeldtes. De to
Hovedhandlende paaØstersøen vare Nederlænderne
og Englænderne. Nederlænderne førte Vin, Salt