30 / 372
19
ikke en tilfældig ugunstig Sammenstilling, nei, det
betegnede det virkelige Forhold mellem Danmarks
og Sverigs Stridskræfter, og hvo kunde indestaae
for, at den danske idær desuagtet bestandig vilde
seire? Til Søs vare Udsigterne kun altfor sikre.
Man var begyndt Sommeren med Haab, som blev
skuffet. Resten af Flaaden kunde selv med al
Kraft i Vinterens Løb ikke bringes op til at være
halv saa stor som den svenske. Hvad det vilde
føre til ad Aare, naar de sidste Skibe bleve tagne,
og Svenskerne uhindret kunde plyndre paa øerne
og beleire Kjøbenhavn, det var Udsigter, som
Tanken gyste ved at udmale sig.
En mørk, trykket Stemning hvilede over Dan
mark. Som om Krigens Plager ikke vare nok,
hærgede en ødelæggende Pest Landet; den holdt
sit Seirstog gjennem Kjøbstæderne, — alene i
Flensborg bortreves der 1800 Mennesker, — den
bredte sig ud paa Landet og helt op til Leiren
paa den svenske Grændse. Hvad Krigens Sværd
havde skaanet, bukkede under i daadløs Kamp
mod den skumle, snigende Fjende. Mod Syd
samlede der sig et truende Uveir. Den landflyg
tige Peder Oxe havde endelig faaet sine Anslag
til at lykkes og nær Udsigt til Hævn. 30 Faner
i*