26 / 372
15
ikke var Eneherre til Søs, havde dette Forbud ikke
havt stort at sige. Over Danzig og de østlige
Søstæder kunde der føres en livlig Handel med
Stockholm, og selv den fremmede Skipper, der ved
Helsingør havde svoret ikke at løbe til Sverig,
kunde, naar han havde passeret Dragør, let skifte
Sind ved Haabet om uhørte Priser eller ved Synet
af svenske Krigsskibe. Virkelig Afspærring var
kun mulig, saafremt Danmark kunde blokere alle
Havnene lige fra Kalmar til den botniske Bugt.
Da dette imidlertid ikke lod sig gjøre, besluttede
Frederik den Anden sig til et Skridt, dristigt og
skjæbnesvangert som intet andet. 1Mangel af at
kunne blokere hver enkelt af de mange Havne
bestemte han sig til at blokere dem alle paa en
gang ved at spærre den fælleds Indgang -Øresund.
Han erklærede Sundet for lukket.
Man misforstaae ikke dette Skridt, som om
det blot var en Gjentagelse af, hvad der var skeet
i alle tidligere Krige, at Danmark forbød svenske
Skibe, og Skibe bestemte til Sverig, Farten gjen-
nem Sundet. Denne Forholdsregel havde fra
Krigens første Dag været tagen, men til ingen
Nytte. Nei, det Frederik den Anden nu gjorde
var, at han forbød alle Skibe at passere Øresund,