22 / 372
11
hverken kunde eller vilde selv bede om Fred,
men tvinge Sverig dertil formaaede han endnu
mindre. Krigen maatte da fortsættes til det
Yderste. Men ogsaa dette syntes at forbyde sig
selv, thi det blev efterhaanden en Umulighed at
skaffe de fornødne Penge.
Et kort Blik paa den pekuniære Status vil
tydeliggjøre os dette. Danmarks aarlige ordinære
Indtægter udgjorde dengang kun den utrolig lille
Sum af 3-400,000 Kroner1), Resten indkom i
Naturalform og udbetaltes i samme. Hertil kom
Indtægten af Uresundstold, hvilken dog, navnlig
under Frederik den Anden, regnedes for en privat
kongelig Indtægt og derfor komKongen, men ikke
Landet til Gode. Med disse tarvelige, ordinære
Indtægter og en extraordinær Skat hvert andet
Aar, der efterhaanden rigtignok truede med at
blive stadig, havde Danmark hidtil kunnet slaae
sig igjennem under fredelige Forhold. Men en
ganske anden Sag var det, naar der blev Krig.
Krig er nu et pekuniært Onde, dengang var det
') De fordeltes saaledes: Byskatter omtrent 10,000 Kroner;
Lehnsafgifter 250,000 Kroner; Told (heri ikke indbe
fattet Øresundstold) omtrent 70,000 Kroner.
Uddrag
af Rentemester-Regnskaberne.