25 / 372
14
Regjeringen nødtes til selv at modtage de slette
Penge for fuld Betaling ved Skatter og Afgifter.
Endnu et Middel var der til at skaffe Penge,
som ogsaa rigeligt blev anvendt, det var at be
skatte de Forbiseilende i Øresund. Man indførte
vel ikke nye Afgifter, dertil var -Øieblikket ikke
gunstigt, men man inddrev de gamle vilkaarligt
og søgte at gjøre den Regel lovlig: at Nød bryder
alle Love. Dog, selv om man plyndrede Skibene
for deres Krudt og Kugler, beslaglagde de store
for at bruge dem til Orlog og tilbageholdt Korn-
og Klædeladninger under Skin af at ville give
Betaling derfor, selv om man tog en Baadsmand
af hvert Skib og tvang den stakkels Skipper til
at betale 50 Kroner mere end lovligt, hvad hjalp
det Alt? man ophidsede blot alle Sønationerne
uden alligevel at erholde en afgjørende Indtægt.
Under disse fortvivlede Omstændigheder fandt
Frederik den Anden paa en Ide, der noksom viser,
hvor yderlig Faren var. Erfaringen fra tidligere
Krige havde lært, at Sverig ikke i Længden
kunde udholde at være afskaaren fra al Tilførsel,
navnlig af Salt og Humle.
Selvfølgelig havde
Frederik den Anden strax ved Krigens Udbrud
forbudt al Handel paa Sverig, men da Danmark