31 / 372
20
Fodfolk og 8-9000 Ryttere bleve samlede i Tydsk-
land, for syd fra at angribe det værgeløse Dan
mark1). Godt førte vilde de med Lethed kunne
knuse baade Hertug Adolf og Henrik Ranzau,
selv om disse mødte med Hertugdømmernes hele
Krigsmagt.
Hvor man saa vendte sig, saa det mørkt og
haabløst ud, Rygtet behøvede ikke at overdrive,
Virkeligheden var knugende nok. Og de, der stode
Regjeringen nær, de vidste mere end dette. De
vidste, at Enkedronning Dorothea hemmeligt kryd
sede Kongens Planer. Sin Søn uafvidende havde
hun havt Sendebud i Sverig og i blind selvtilfreds
Iver for at mægle Fred røbet, hvad der skulde
skjules, og forspildt Danmarks Fredsudsigter fol
det Første. De vidste, at Kongens Broder Magnus,
der for anden Gang havde været jaget bort fra sit
Stift Gsel, gav Frederik den Anden Skylden for
alle sine Ulykker, fandt Medhold hos Enkedron
ningen og var istand til Alt, hvis Forholdene i
Danmark skulde aabne ham Udsigter.
Mod alle disse Onder var der kun eet virk-
') Geh. Arch. Danske Kongers Historie. Nr.55. Skrivelser
vexlede mellem Ulrik af Meklenborg, Hertug Adolf og
Henrik Ranzau af 7/6 og ]7/6 1565.