20 / 372
9
og en svensk Adelsmand grebet, satte han sin
Lid til at kue sin Modstander ved et hurtigt og
voldsomt Angreb. Hans Forhaabninger sloge feil.
Den storartede Leiehær, hvormed han faldt ind i
Sverig, udførte kun een rask Daad, Erobringen
af Elfsborg. Strax efter gik den i Vinterkvarteer,
skjondt det endnu kun var i Begyndelsen af
September, og her blev den liggende, sløv for
Frederik den Andens Bønner og Trudsler, sløv for
Erik den XIVs Plyndringstog ind paa dansk Grund,
kun opmærksom for Lønningernes punktlige Ud
betaling. Saaledes trak to Aar hen. Korte Som
merfelttog med Hærgen og Plyndring, men ingen
virkelig Kamp, og derpaa en lang uforstyrrelig
Vintersøvn. Herved blev Alt forspildt, hvad der
mulig kunde være opnaaet. 1 disse to Aar blev
den svenske Bondehær indøvet og de manglende
Byttere skaffede tilveie. Da Frederik den Anden i
Krigens tredie Aar afskaffede de fleste Leietropper
og kaldte Landets egne Børn til Fanerne, mødte
han derfor en fjendtlig Hær, der var hans over
legen baade i Antal og Indøvelse.
Til Søs saa det endnu mørkere ud. Takket
være Gustav Vasas Omsorg var den svenske Flaade
i ypperlig Stand, den talte 42 Skibe og overgik