39 / 372
28
og Forbitrelsen steg, voxede Faren for, at hele
denne Flaade med Magt skulde sprænge Forhin
dringerne og seile ned ad Sundet.
Det er en
Gaade, at denne Situation holdt.
68
svenske
Orlogsmænd ved Dragør, et Par tusinde Skibe
nord for Helsingør, faa eller ingen til at hindre
deres Gjennembrud, og dog Sundet ryddeligt. Det
kan kun forklares ved, at den svenske Flaade
endnu var uvant med at være Herre til Søs, den
var i høi Grad varsom i sine Bevægelser og fryg
tede udentvivl for at blive spærret inde i smalt
Farvand mellem den danske Flaade og Krogens
Kanoner. Af Skibene ved Helsingør frygtede hvert
enkelt for at være det, som netop vilde blive ofret,
for at de andre kunde slippe igjennem, og man
vidste for godt, at Tolderen kjendte Skipperne og
Skibene ud og ind, en saadan Voldsomhed vilde
de ved given Leilighed faae dyrt betalt. Skibene
bleve da liggende mod Nord som mod Syd, et
synligt Billed paa det ydre politiske Tryk, som
Danmark samtidig var undergivet.
Imidlertid arbeidede man med rastløs Flid
paa Holmen, for at bringe Danmarks sidste Haab,
Flaaden i seilklar Stand. Arbeidet krævede Penge,
men dem havde man ikke. Alle Indtægter vare