40 / 372
29
forlængst opbrugte, ingen Skat, intet Laan mere
at opdrive. Under slige Forhold vendte Blikket
sig naturligt mod hele den svømmende Guldmine
ud for Helsingør. Vel havde man netop iaar be
sluttet at være bestemt, og for Alvor tvinge Sve-
rig til Fred, men et Skib eller to kunde da ikke
være afgjørende, og hvilke Summer kunde man
ikke afnøde dem for fri Seilads? Pengene vilde
jo blive anvendte til den danske Flaades Udrust
ning, altsaa gjøre fuld Nytte og rigeligt opveie
det Smule Brud paa Blokaden.
Lysten steg, og Fristelsen steg. Thi der kom
Brev paa Brev fra Tolderen om, at den og den.
Skipper havde budt saa og saa meget for at slippe
igjennem. Tolderen vidste vel, at det kun van
skeligt lod sig gjøre, men han vilde dog ikke
undlade at gjøre Kongen opmærksom derpaa.
Kongen og hans Omgivelser vare kun altfor op
mærksomme, men de frygtede dog med Grund for
Følgerne. Det vilde være i høieste Grad demo
raliserende at lade sig bestikke til at overtræde
sit eget Forbud, Skipperne fik den gyldigste Grund
til Klage, og hvad værre var, det vilde ende med
at gaae som ifjor, Virkningen af Spærringen,
Sverigs Underkastelse vilde udeblive. For en ringe