70 / 372
59
Adelen kun ydet en Tyvendedel af sine Indkomster,
denne Gang betalte den ikke mindre end en
Trediedel, og Skatten blev svaret ikke blot af
livad de eiede, men af hvad de havde i Forleh-
ning, ja i Pant. Forrige Gang var det en Gave
en Gang for alle; Peder Oxe derimod formaaede
Adelen til at betale en lignende Hjælp ikke min
dre end 5 Gange, nemlig i Foraaret 1567, Efter-
aaret 1567, 1568, 1569 og — dog rigtignok kun
tildels — 1570.^ Vi savne alt nærmere Fjend
skab til de enkelte Mellemled, men et sligt Re
sultat er selv den bedste Forklaring, i taus enlig
Storhed vidner det om Peder Oxes aldeles mærk
værdige Evner til at kunne gjennemfore, hvad
han vilde. Kun et eneste Forbehold tog Adelen
ligeoverfor alle disse nye Paalæg, og det sikrede
Peder Oxe, selv Adelsmand, dem af ganske Hjerte:
i den lovligste Form udstedtes der kongelige
Attester for, at disse Afgifter ikke skulde have
mindste bindende Kraft med Hensyn til Fremtiden.
En Ting maatte man lade Peder Oxe, han
gik ikke ensidigt til Værks og forfulgte kun En-
*)’P. V. Jacobsen: Det danske Skattevæsen under Christian
den Tredie ogFrederik denAnden. S. 153,155,157 og ICO.