*aa Hjemrejse fra Japan i September 1923 stod
jeg paa Dækket af M/S »Java« i Hongkongs
Havn og iagttog, at vi lastede et stort Antal Baller,
der blev hejst op fra svære kinesiske Djunks, der laa
langs Skibssiden. Hver Gang Spillet svingede etAntal
Baller ind over Rælingen, fløj der en Del løse Fjer
rundt i Luften, og jeg undrede mig over, hvor denne
aparte Last kom fra. Første Styrmand oplyste mig om,
at det var kinesiske Fjer, der var sendt ned ad Floden fra Canton og bestemt for
Nordisk Fjerfabrik i København. Det forekom mig ganske utroligt, at man
skulde helt til Kina for at hente Fjer til dansk Sengetøj, men i øvrigt inter
esserede det mig ikke synderligt. Jeg var mere optaget af at beundre Hong
kongs Naturskønhed, og ganske særlig det betagende Syn af Hongkong ved
Nat, naar Myriader af Lys dækker »the Peak«, Havnen og Byen, og spejler sig i
Havet. Det var varmt og meget trykkende, og da vi endelig gled ud af Hav
nen, glædede jeg mig ved Tanken om, at jeg nu sagde Farvel til dette fugtige
og enerverende Klima og var paa Vej hjem til frisk dansk Vind og Vejr.
Men mit første Møde med Kina-Fjer i Hongkongs Havn blev ikke mit sidste.
Skæbnen vilde, at jeg efter kun faa Maaneders Ophold i København tilfældig
vis kom i Forbindelse med Nordisk Fjerfabrik - og allerede i Februar 1924
var jeg paa Vej til Kina for at overtage Ledelsen af Canton Filialen.
Jeg rejste ud over Amerika og opholdt mig en Tid i Shanghai, hvor Lederen
af Kina Afdelingerne skulde sætte mig ind i min fremtidige Gerning; saa det
var først den 17. Maj, at jeg atter var i Hongkong og om Aftenen sejlede med
den gamle Flodbaad »Kinshan« til mit nye Opholdssted og Virksomhed.
t f