103 / 469
Københavns Kirkesag
Nr. 6.
Den 9„ Oktober.
1903.
Frivilligheden og Kirken.
«Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa
din Vældes Dag» (Ps. 110, 3).
Skriften taler om forskellige Dage. om Vredens Dag, Ydmy
gelsens Dag, Sorgens Dag, om Besøgeisens Dag og Guds Væl
des Dag.
Der er Forskel paa Tider. Der er Tider, hvor Guds Folk
staar daadløst og modløst, i Lunkenhed og Tvivl, hvor Guds
Rige ikke vinder nye Sejre, hvor man næppe formaar at bevaie
det vundne, endsige at vinde nyt Land.
Naai Skriften
Taler om Guds Vældes Dag, da tænkes der paa de herlige Tider,
da Herren drager frem, sejrende og til Sejr, uimodstaaelig, af
Naade stærk, af Sandhed mægtig.
,
Men altid finder man, at
i saadanne Tider var Herrens
Tjenere fyld t med Frivillighedens Aand;
maaske var de kun en
lille Skare, men de var saa fyldte med Guds Aand, at de ti em
stillede sig frivilligt til Arbejdet, til Kampen, til Lidelsen.
Ti ivillig-
hedens Aand over Guds Folk og Herrens Vældes Dag — de
hører sammen og følges gerne ad.
Vor Frelser elsker Frivilligheden, han, som udraabte: „Jeg
er den gode Hyrde, og jeg sætter mit Liv til for Faarene. Ingen
tager det fra mig; men jeg sætter det til af mig selv. Jeg hai
Magt til at sætte Livet til og Magt til at tage det igen.
Vor Frelser ser efter Frivilligheden hos sine Tjenere, han
som udslyngede det skarpe Raab imod alle de Ijeneie, dei
mangler Frivillighedens Aand: Lejesvende, som flyr; Lejesvende,
som ikke har Omsorg for Hjorden.
Guds Aand kræver Frivilligheden. Ja, Skriften siger endog,
hvor Guds Aand er, der er Frihed.
Herligt har dette bekræftet sig i vort Kirkeliv i de sidste
halvhundrede Aar. Midt i Kirken er der opvokset en hel Mang*