458 / 469
til. Den Tanke, som det høje Ministerium har udtrykt i Skri
velse af 29. September 1904 til Formanden for det kirkelige
Udvalg, „at der aabnes Adgang til Anvendelse (af de ved Kol
lekten indkomne Midler) ogsaa andet Steds i Riget, hvor kirke
lig Nød er til Stede,“ forstaar vi derfor godt og giver den vor
fulde Tilslutning.
Imidlertid turde det endnu være for tidligt at træffe Bestem
melse om Kollektens Anvendelse i de forskellige Stifter, thi alle
de Kirkekollekter, der er bevilgede i den danske Folkekirke i
den sidste Menneskealder, har haft det Præg, at Kirkestyrelsen
derved har villet opfordre Kirkefolket til at stølte et Arbejde
for Guds Rige, der allerede var i Gang, og hvis aandelige Præg
man saaledes alt kunde kende. Og der turde være almindelig
Enighed om, at denne Fremgangsmaade har været forstandig og
til Velsignelse. Men det Arbejde, der her tænkes støttet, er jo
endnu ikke i noget Stift optaget som en Menighedssag.
Der er vistnok Grund til at tro, at den Trang, som begyn
der at heles paa mange Steder, inden mange Aar vil kalde til
svarende Bevægelser frem paa flere Steder.
Men dette vilde da passe meget godt sammen med, at denne
Kollekt om nogle Aar undergik en Forandring, medens den endnu
en Tidlang blev forbeholdt Hovedstaden, hvor Nøden endnu er
størst, og hvor Arbejdet ikke blot er i fuld Gang, men er naaet
saa vidt, at der er grundet Haab om ved en blot en kortere
Aarrække fortsat Støtte fra hele Landet, at føre det til en rela
tiv Afslutning.“
Som det var at vente, mødte vor Sag Forstaaelse og virk
som Støtte. Paa (Forslag af Dr. Nørregaard vedtog Udvalget
enstemmigt og varmt at anbefale Kirkefondets Andragende til
Ministeriet.
Derefter nærer vi da et trøstigt Haab om, at Kirkestyrelsen
ved en Fornyelse af Bededags Kollekten vil række virksom
Haand til Kirkesagens „Fuldførelse,“ som den i 1896 ved at
indføre denne Kollekt gav saa vægtigt et Stød til Sagens Frem
gang ved Kirkefondets Stiftelse. Nedenfor anføre vi Indtægterne
ved Kollekten i de 10 Aar: